Målgruppe
Dette kursus er især relevant for dig, som er ny bruger af SAP S/4HANA - eller dig som netop nu er i færd med at migrere til S/4HANA. Du får en grundig introduktion til cloudbaseret ERP samt SAP’s værktøjer og services til implementering og forretningsoptimering.
Du kan eksempelvis være ansat i en virksomhed eller organisation, som overvejer, eller allerede har valgt, en cloudbaseret ERP-løsning (Enterprise Resource Planning).
Du kan også være leder og beslutningstager, med et ønske om at få en dybere forståelse af SAP S/4HANA Cloud-systemlandskaber med henblik på at vurdere, hvordan løsningen kan integreres med eksisterende infrastruktur.
Og endelig kan du være professionel SAP-implementeringskonsulent som arbejder med at designe, konfigurere og implementere SAP S/4HANA Cloud, og som har brug for indsigt i værktøjer som SAP Roadmap Viewer, Process Navigator og Cloud Application Lifecycle Management (CALM).
