Mange af de grundlæggende forretningsprocesser inden for SAP ERP integrerer med Finans-delen.
Du vil på kurset lære at beskrive opgaver inden for Finans og forstå funktionaliteten af de vigtigste strukturer, der anvendes. Det kan være at oprette konti i kontoplanen, forstå afstemningskontienes særlige rolle, brugen af Financial statement versions og at udføre posteringer.
Du lærer at:
- Se, hvilket controlling area en firmakode er tilknyttet
- Se kontoplaner
- Oprette konti i eksisterende kontoplan
- Oprette en kreditorkonto, modtage en kreditorfaktura samt lave en manuel betaling af kreditor
- Oprette posteringer i finansregnskabet
- Lave kontoforespørgsler
- Se placeringer af konti i specifikke regnskabsversioner
- Forstå anlægsaktiver og afskrivningsområder
- Bogføre fakturaer fra leverandør med dokument split og efterfølgende få vist bogføringen
- Se kreditorers åbne poster
- Foretage automatiske betalinger
- Se udlignede poster
- Oprette stamdata fra anlægsaktiver og bogføre faktura på den
Varighed og format
Kurset foregår som tilstedeværelsesundervisning hos Edutasia eller i din virksomhed kombineret med dansk e-læring, der giver mulighed for fleksibel læring og repetition, til det ønskede niveau er opnået.
Kurset varer 3 dage, hvor du får adgang til en live SAP-server. Kurset er bygget op med gennemgang af teori efterfulgt af praktiske øvelser i SAP. Materialet er på dansk.