Dette kursus er for dig, der gerne vil have overblik over og indsigt i de vigtigste processer, når det handler om logistik-flowet og materiale behovsplanlægning i SAP.
Du vil på kurset lave øvelser med baggrund i forskellige strategier, ordreproduktion, lagerproduktion og kundeordreproduktion, og du vil lære forskellige planlægningssituationer og lave praktiske øvelser for at se udfaldet af de forskellige opsætninger på stamdata.
Du lærer at:
- Oprette materiale stamdata med informationer, der skal bruges til at udføre nettobehovsberegning med hensyn til partistørrelser, tidsplanlægning og sikkerhedsbeholdninger
- Oprette materiale stamdata med strategier for ordreproduktion, lagerproduktion og kundeordreproduktion
- Lave disponibilitetskontrol
- Lave en prognoseprofil og udføre den
- Lave prognoser og forecasting med forskellige prognosemodeller såsom konstant, trend, sæson eller automatisk modeludvælgelse
- Køre forskellige typer MRP-lister
Hertil kommer du til at lave øvelser med forskellige planlægningssituationer såsom på materiale, produktgruppe eller et bestemt materiale på flere fabrikker.
Varighed og format
Kurset foregår som tilstedeværelsesundervisning på location eller i din virksomhed kombineret med dansk e-læring, der giver mulighed for fleksibel læring og repetition, til det ønskede niveau er opnået.
Kurset varer 3 dage, hvor du får adgang til en live SAP-server. Kurset er bygget op med gennemgang af teori og flow-forståelse efterfulgt af praktiske øvelser i SAP.
Materialet er på dansk, og du får udleveret en fysisk mappe, som du kan beholde og bruge som opslagsværk, efter kurset er afsluttet.