AMU Flex

Med AMU Flex behøver du ikke vente på, at et hold bliver oprettet. Du kan starte dit kursus med kort varsel og arbejde i dit eget tempo med støtte fra en erfaren underviser.

> Se kursusudvalg her
AMU Flex Topbillede 1080Px

Automatiser administrative opgaver med AI

Du lærer at forstå muligheder og begrænsninger ved RPA, machine learning og AI i administrativt arbejde.

Du får også viden om, hvordan administrative opgaver og processer kan automatiseres ansvarligt og etisk,
så du kan vurdere konkrete anvendelsesmuligheder i virksomheden.

AMU nr.: 21969, Introduktion til RPA i administrative funktioner
Varighed: 1 dag | Pris: DKK 218

Tilmeld dig her
AMU Flex Automatisering Adm Opgaver AI 1080Px

Automatisering med RPA og AI

Du lærer at kortlægge og visualisere administrative processer og vurdere, hvor RPA giver mening.

Du får kendskab til databaser og nøgler, arbejder med værdistrømsanalyse og lærer at beregne, hvornår en
automatisering kan betale sig.

AMU nr.: 21970, Afdækning af administrative processer til RPA
Varighed: 2 dage | Pris: DKK 436

Tilmeld dig her
AMU Flex Automatisering Adm Opgaver 1080Px

AI i administrationen

Du lærer at bruge generative AI-systemer til merkantile arbejdsopgaver med blik for lovgivning,
databeskyttelse og etik.

Du arbejder med prompting, vurderer AI-genereret materiale kritisk og lærer at vælge AI-værktøjer ud fra deres styrker og svagheder.

AMU nr.: 21985, AI-systemer til merkantile arbejdsopgaver, basal
Varighed: 2 dag2 | Pris: DKK 436

Tilmeld dig her
AMU Flex Generativ AI Adm Arbejde 1080Px

Søg smartere med AI

Du lærer at finde relevante informationer, billeder og videoer på internettet ved hjælp af søgekriterier
og filtrering.

Du får en introduktion til AI-søgning og prompting, lærer at vurdere resultater kritisk og får viden om ophavsret, sikkerhed, adgangskoder og browserdata.

AMU nr.: 22483, Anvend internettet og AI til at søge informationer
Varighed: 1 dag | Pris: DKK 218

Tilmeld dig her
AMU Flex Soeg Smartere Med Ai 1080Px

Forandringer på arbejdspladsen

Du lærer at bruge værktøjer og metoder, der understøtter forandringsprocesser i dit arbejde.

Du får forståelse for din egen rolle i forandringer og lærer at bidrage aktivt til ændringer i arbejdsgange, organisering, struktur og problemløsning.

AMU nr.: 44383, Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser
Varighed: 2 dage | Pris: DKK 436

Tilmeld dig her
AMU Flex Aktiv Medspiller I Forandringer 1080Px

Kommunikation og konflikthåndtering

Du lærer at kommunikere professionelt og serviceorienteret i mødet med kunder, borgere, kolleger og ledelse.

Du arbejder med konfliktforebyggende adfærd, samtaleteknik og enkle metoder til at håndtere konflikter, krisereaktioner og aggressive episoder på en respektfuld måde.

AMU nr.: 44853, Kommunikation og konflikthåndtering – service
Varighed: 3 dage | Pris: DKK 654

Tilmeld dig her
Edutasia AI Digital Frontmedarbejder Konflikthaandtering 1080Px

Skab bedre dokumenter med grafik

Du lærer at indsætte, placere og bearbejde grafiske elementer i et tekstbehandlingsprogram. Eksempelvis billeder, tekstbokse, figurer og diagrammer.

Du arbejder også med programmets tegneværktøjer, herunder formatering, rotation, spejlvending og gruppering af objekter.

AMU nr.: 47212, Brug af grafik i et tekstbehandlingsprogram
Varighed: 1 dag | Pris: DKK 218

Tilmeld dig her
AMU Flex Dokumenter Med Billeder 1080Px

Kreativ problemløsning og innovation

Du lærer at arbejde med innovation og kreativ idégenerering som en del af udviklingen af nye forretningsområder.

Du får viden om innovationsprocessens faser og metoder og lærer at bruge kreative teknikker til analyse, problemløsning og udvikling af idéer.

AMU nr.: 47845, Innovation og kreativ idégenerering
Varighed: 2 dage | Pris: DKK 436

Tilmeld dig her
AMU Flex Fra Ide Til Udvikling 1080Px

Synlighed og kundedialog på sociale medier

Du lærer at bruge sociale medier til markedsføring, branding og kundekommunikation.

Du arbejder med tekst, billeder, konkurrencer og storytelling, lærer at fastholde og tiltrække kunder og får kendskab til e-strategi og lovkrav, herunder GDPR.

AMU nr.: 49556, Anvendelse af sociale medier i virksomheden
Varighed: 3 dage | Pris: DKK 654

Tilmeld dig her
AMU Flex Sociale Medier 1080Px

Planlæg effektive møder og webinarer

Du lærer at planlægge, gennemføre og følge administrativt op på møder og webinarer.

Du arbejder med valg af mødetype, arbejdsform, virtuelle præsentationer, tids- og handlingsplaner, dagsordener og programmer samt teknisk facilitering af online møder.

AMU nr.: 49773, Møde- og webinartilrettelæggelse
Varighed: 2 dage | Pris: DKK 436

Tilmeld dig her
AMU Flex Planlaegning Moeder Webinarer 1080Px

Regneark: Strukturér, sortér og filtrér data

Du lærer at oprette og redigere regneark på grundlæggende niveau og arbejde med regnearkets opbygning.

Du lærer også at flytte, kopiere, sortere og filtrere data i eksempelvis kundelister, lageroptegnelser, prislister eller varefortegnelser.

AMU nr.: 49825, Oprette og anvende regneark
Varighed: 1 dag | Pris: DKK 218

Tilmeld dig her
AMU Flex Anvendelse Af Regneark 1080Px

AMU Flex kurser

Undervisningen kombinerer selvstændigt arbejde med løbende vejledning, så du får den hjælp, du har brug for - præcis når du har brug for den.

Det giver dig frihed til at planlægge din læring, samtidig med at du opnår de samme kompetencer og den samme AMU-godkendte uddannelse som på et traditionelt hold.

AMU Flex er særligt velegnet, hvis du:
• ønsker hurtig opstart uden ventetid
• foretrækker onlineundervisning
• har brug for fleksibilitet i hverdagen
• foretrækker at arbejde i dit eget tempo
• ønsker individuel sparring med en underviser undervejs

Download brochure om AMU Flex herunder

AMU Flex Brochure
Edutasia AMU Flex A4 Brochure

Det med småt

AMU Flex er fuldtidsundervisning. Undervisning gennemføres kun på hverdage, og du vælger selv hvilken hverdag, du ønsker at starte kurset på. Du skal afsætte det antal fortløbende dage, som kurset varer, til at gennemføre undervisningen.

Din arbejdsgiver kan søge lønrefusion (VEU-godtgørelse) for den tid, du er på kursus. Vi har indgående
kendskab til de gældende regler og love, og vi står for at søge refusion samt eventuelt tilskud fra relevante kompetencefonde. 

> Hvad er AMU? Læs mere her
Undervisning3 E Learning Edutasia 1080Px

Tilgængelige AMU fag udbudt med fleksibel opstart:

  • Afdækning af administrative processer til RPA (21970) 2 dage

    Beskrivelse

    Efter kurset kan du visualisere administrative processer. Du kan anvende værdistrømsanalyse til at udvælge hvilke dele der giver mening at automatisere via RPA. Du kan foretage en beregning på hvornår det at etablere en RPA giver mening.

    Målgruppe

    Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte administrative medarbejdere, der skal i gang med eller arbejder med digitalisering og automatisering af administrative opgaver og processer ved hjælp af RPA/softwarerobotter. Det anbefales, at deltageren har gennemført kurset "Introduktion til RPA i administrative funktioner" eller har tilsvarende kvalifikationer.

    Mål

    Deltageren kan kortlægge og visualisere administrative processer i virksomheden. Deltageren kan identificere de administrative processer, hvor det giver mening at etablere en RPA (Robotic Process Automation). Deltageren får kendskab til de strukturer der ligger i databaser, herunder begrebet nøgler. Deltageren kan anvende en værdistrømsanalyse, til at kortlægge de administrative processer eller dele af administrative processer, der giver mest værdi at automatisere via en RPA. Deltageren kan analysere og beregne hvornår indsatsen med at etablere en RPA, kan betale sig.

  • AI-systemer til merkantile arbejdsopgaver (21985) 2 dage

    Beskrivelse

    Efter kurset kan du på et grundlæggende niveau forholde dig til relevant lovgivning og regler for databeskyttelse samt anvende strategier og teknikker i kommunikation (prompting) med generative AI-systemer for at løse administrative arbejdsopgaver. Desuden vil du kende til etiske overvejelser ved brugen af AI i opgaveløsning.

    Målgruppe

    Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med eller søger job inden for det merkantile brancheområde med interesse/behov for at opnå grundlæggende viden og kompetencer til at arbejde med AI-baserede værktøjer (Artificial Intelligence "Kunstig intelligens").

    Mål

    Deltageren kender til den relevante lovgivning, der berører generativ AI, og kan anvende AI under hensyntagen til databeskyttelse og datahåndtering.

    Deltageren kan forholde sig til de etiske problematikker omkring generative AI's datagrundlag, den indbyggede bias og potentialet for at skabe misvisende eller fejlagtige informationer, samt vurdere hvordan det kommer til udtryk i de materialer AI genererer, når arbejdsopgaven skal løses.

    Deltageren kan kommunikere og anvende strategier i arbejdet med generativ AI (prompting) til at skabe tekstmaterialer, billeder, tal mm. til at løse brancherelevante arbejdsopgaver.

    Deltageren kan ud fra viden om grundprincipperne i LLM (Large Language Model) forholde sig til styrker og svagheder i generative AI-systemer, samt udvælge de AI-systemer, hvis styrker bedst løser administrative opgaver som eks. kommunikationsopgaver, sagsbehandling, salg, logistik, spedition, markedsføring eller økonomi m.m.

  • Anvend internettet og AI til at søge informationer (22483) 1 dag

    Beskrivelse

    Efter kurset kan du bruge filtre til at søge effektivt på nettet. Du kan anvende AI til at finde oplysninger og du har et kritisk blik på de oplysninger, du får. Du kan oprette stærke adgangskoder og har viden om ophavsret.

    Målgruppe

    Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der ønsker at anvende internettet og AI til at søge informationer.

    Mål

    Deltageren kan til brug i sit job finde relevante hjemmesider med videoer, billeder og andre informationer via internettet ved at bruge passende søgekriterier og filtrering. Deltageren kan gennem introduktion til AI søge efter oplysninger ved at bruge nogle få og gode prompting-teknikker. Deltageren har basal viden om etik og sikkerhed ved brug af AI og kan forholde sig kritisk til svar og resultater af søgninger, fx ved at tjekke andre kilder. Deltageren har viden om ophavsret til informationer, herunder billeder, fundet på internettet og via AI.Deltageren har viden om, hvordan man kan sikre sig mod svindel i forbindelse med handel og navigation på internettet.Deltageren kan oprette stærke adgangskoder. Deltageren kan slette browserdata, herunder cookies og adgangskoder.

  • Anvendelse af sociale medier i virksomheden (49556) 3 dage

    Beskrivelse

    Efter kurset kan du anvende sociale medier til markedsføring og branding af virksomheden. Du kan formulere tekst og anvende billeder med det mål at fasholde og tiltrække kunder i virksomheden. Du kan bidrage til udvikling af e-koncept og har kendskab til lovmæssige krav.

    Målgruppe

    Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med markedsføring, kommunikation og kunderådgivning via sociale medier i virksomheden.

    Mål

    Deltageren kan anvende sociale medier til markedsføring og branding af virksomheden. Deltageren kan formulere tekst, anvende billeder, konkurrencer, storytelling og andre midler på de sociale medier, til at kommunikere med virksomhedens kunder, leverandører og andre interessenter. Deltageren kan anvende sociale medier til målrettet at fastholde og tiltrække kunder, samt udbygge kundeloyalitet i virksomheden. Deltageren kan medvirke ved udvikling af virksomhedens e-koncept og kan anvende sociale medier, der understøtter virksomhedens e-strategi. Deltageren kender lovmæssige krav ved brug af sociale medier, herunder GDPR.

  • Brug af grafik i et tekstbehandlingsprogram (47212) 1 dag

    Beskrivelse

    Efter uddannelsen kan deltageren indsætte, placere og bearbejde grafiske objekter, f.eks. billeder, tekstbokse, figurer og diagrammer i forhold til tekstbehandlingsprogrammets muligheder samt håndtere programmets tegneværktøjer.

    Målgruppe

    Uddannelsen er udviklet til personer i faglærte og ufaglærte jobs, som arbejder med eller ønsker at arbejde administrativt med brug af grafik i et tekstbehandlingsprogram til enkle skriftlige kommunikationsopgaver.

    Mål

    Deltageren kan inden for rammerne af tekstbehandlingsprogrammets muligheder indsætte, placere og bearbejde billeder til f.eks. opslag, produktblade eller dokumentation samt indsætte og redigere programmets grafiske objekter, herunder f.eks. tekstbokse, figurer og diagrammer. Endvidere kan deltageren anvende programmets tegneværktøjer til f.eks. oprettelse, formatering, rotation, spejlvending og gruppering af objekter.

  • Innovation og kreativ idégenerering (47845) 2 dage

    Beskrivelse

    Efter uddannelsen kan deltageren selvstændigt arbejde med innovation og kreativ idégenerering til at finde løsninger på problemer i forbindelse med aktiviteter til udvikling af nye forretningsområder.

    Målgruppe

    Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med eller skal arbejde med innovation og kreativ idégenerering ved udvikling af nye forretningsområder.

    Mål

    • Gennem viden om innovationsprocessens forskellige faser og metoder kan deltageren selvstændigt anvende de enkelte faser til analytisk problemløsning.
    • Deltageren kan endvidere aktivt vurdere og anvende kreative metoder til at finde løsninger på problemer i forbindelse med nuværende eller kommende aktiviteter til udvikling af nye forretningsområder.
  • Introduktion til RPA i administrative funktioner (21969) 1 dag

    Beskrivelse

    Efter kurset har du kendskab til RPA. Du kender begrænsninger og muligheder med RPA. Du kan handle ansvarligt og etisk korrekt ifht. automatisering af administrative opgaver og processer.

    Målgruppe

    Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte administrative medarbejdere, der skal i gang med eller arbejder med digitalisering og automatisering af administrative opgaver og processer ved hjælp af RPA/softwarerobotter. Det anbefales, at deltageren har en grundlæggende forståelse for anvendelse af IT.

    Mål

    Deltageren får kendskab til de muligheder og begrænsninger der ligger i RPA (Robotic Process Automation), Machine learning og AI i forhold til det administrative arbejde. Deltageren får kendskab til hvordan man kan arbejde ansvarligt og etisk korrekt med at automatisere administrative opgaver og processer med henblik på at vurdere konkrete anvendelsesmuligheder i virksomheden.

  • Kommunikation og konflikthåndtering - service (44853) 3 dage

    Beskrivelse

    Du lærer om kommunikation og samtaleteknik, så du får bedre forståelse for andres situation og kan håndtere konflikter i forhold til kunder og kolleger på en god måde.

    Målgruppe

    Uddannelsesmålet retter sig mod personer, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.

    Mål

    Deltageren kan skelne mellem professionel serviceorienteret adfærd og mellem konfliktfremmende og dæmpende adfærd og kan anvende dette gennem sin personlige fremtræden og adfærd i forbindelse med serviceydelser.

    Endvidere kan deltageren anvende enkle teknikker til håndtering af konflikter med baggrund i forståelse af menneskers psykologiske spil og forskellige roller, herunder egne roller og adfærd i forhold til kolleger, ledelse samt brugere, som fx kunder, patienter, beboere m.v. Der ud over kan deltageren udvise forståelse for krisereaktioner.

    Endelig kan deltageren anvende samtaleteknik og udvise forståelse for andres liv- og arbejdssituationer på en respektfuld måde og håndtere aggressive episoder på en hensigtsmæssig serviceorienteret og mindre konfrontativ måde.

  • Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser (44383) 2 dage

    Beskrivelse

    Deltageren kan anvende værktøjer og metoder, der fremmer forandringsprocesser i relation til egen jobvaretagelse i faglærte og ufaglærte job.

    Målgruppe

    Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.

    Mål

    Deltageren kan anvende værktøjer og metoder, der fremmer forandringsprocesser i relation til egen jobvaretagelse i faglærte og ufaglærte job. Deltageren kan forstå egen rolle i en forandringsproces og kan tage aktivt del i ændring af organisering og strukturering af arbejdsgange, problembehandlingsprocesser og andre dynamiske processer relevant for deltagerens jobfunktion.

  • Møde- og webinartilrettelæggelse (49773) 2 dage

    Beskrivelse

    Efter kurset kan du tilrettelægge og udføre administrative funktioner i forbindelse med møder og webinar samt foretage den fornødne administrative opfølgning herpå. Efter kurset kan du vurdere valg af mødetype, arbejdsform i forhold til mødeformål, former for virtuelle præsentationer med videre samt udarbejde tids- og handlingsplan, dagsorden og program for konferencer. Efter kurset kan du reducere risikoen for at anvendelsen af de digitale værktøjer rammes af tekniske problemer, fejlbetjening og andet, som vil påvirke afviklingen negativt, og deltageren kan facilitere den tekniske afvikling af online møder.

    Målgruppe

    Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med det praktiske omkring afholdelse af møder.

    Mål

    Deltageren kan tilrettelægge og udføre administrative funktioner i forbindelse med møder og webinar samt foretage den fornødne administrative opfølgning herpå. Deltageren kan vurdere valg af mødetype, arbejdsform i forhold til mødeformål, former for virtuelle præsentationer med videre samt udarbejde tids- og handlingsplan, dagsorden og program for konferencer.Deltageren kan reducere risikoen for at anvendelsen af de digitale værktøjer rammes af tekniske problemer, fejlbetjening og andet, som vil påvirke afviklingen negativt, og deltageren kan facilitere den tekniske afvikling af online møder.

  • Oprette og anvende regneark (49825) 1 dag

    Beskrivelse

    Efter kurset kan du oprette og anvende et regneark på grundlæggende niveau, samt sortere og filtrere data i eksempelvis kundelister, lageroptegnelser, prislister eller varefortegnelser.

    Målgruppe

    Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der skal kunne oprette og anvende et regneark på grundlæggende niveau samt sortere og filtrere data.

    Mål

    Deltageren kan oprette nye og redigere eksisterende regneark samt foretage flytning og kopiering heraf under hensyntagen til regnearkets opbygning. Deltageren kan desuden sortere og filtrere data i eksempelvis kundelister, lageroptegnelser, prislister eller varefortegnelser.

Har du brug for hjælp eller vejledning?

Ønsker du at blive kontaktet af en af vores medarbejdere?

Tilføj dine kontaktoplysninger og evt. en besked. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Tak for din henvendelse

Tak for det! Du bliver kontaktet af en af vores medarbejdere.

Formularen kunne ikke indsendes

Et eller flere krævede felter mangler indhold, eller er ikke udfyldt korrekt.

Formularen kunne ikke indsendes

Formularen kunne ikke indsendes. Prøv evt. igen senere.

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.