Endnu flere muligheder for opkvalificering
Office til Alle har gennem mange år arbejdet med at gøre digitale værktøjer lettere at anvende i praksis. Fra Microsoft 365 og de velkendte Office-programmer til Windows og andre systemer, som medarbejderne bruger i det daglige arbejde.
Som en del af Edutasia får Office til Alle nu mulighed for at bygge videre på konceptet med endnu flere nye digitale læringsmuligheder. Edutasias lange erfaring med e-læring, kompetenceafklaring og skræddersyede uddannelsesløsninger giver et godt fundament for at udvikle tilbuddene til både eksisterende og nye kunder.
Ambitionen er fortsat den samme: At gøre digitale kompetencer tilgængelige, anvendelige og værdifulde i arbejdsdagen.