Organisatorisk implementering af IT-sikkerhedsprojekter

Få styr på den organisatoriske side af it-sikkerhedsprojekter: hvordan løsninger, processer og krav faktisk bliver forstået, accepteret og anvendt i en travl virksomhed.

> Se kommende kurser
Edutasia It Kursus Organisatorisk Implementering 1080Px3

Kommende kurser

Hvem er kurset for?

Kurset er for dig, som arbejder med at implementere it-sikkerhedsprojekter, hvor succesen afhænger af, at løsninger og processer faktisk bliver forstået, accepteret og anvendt i dagligdagen. 

Forløbet er særligt relevant for:

  • HR-ledere med ansvar for kompetenceudvikling og forandringsprocesser
    Dig, der blandt andet skal sikre, at sikkerhedsinitiativer ikke blot bliver et teknisk IT-projekt, men en reel og bæredygtig ændring i organisationens kultur og arbejdsgange.

  • IT-projektledere i IT-sikkerhedsprojekter
    Dig, som står over for udfordringer med modstand fra medarbejdere, skal planlægge kommunikation omkring nye adgangsforhold eller godkendelsesflows, og som ønsker praktiske værktøjer til at skabe lokal forankring og udrulning.

Kurset kræver ikke forhåndskendskab eller certificering i ISO-standarderne, men det er en fordel at have erfaring med it, sikkerhed, risikostyring eller projektarbejde.

Efter kurset har du fået:

  • Større forståelse for de organisatoriske udfordringer i IT-sikkerhedsprojekter
  • Værktøjer til at planlægge kommunikation, involvering og lokal forankring 
  • Værkstøjer til at arbejde med modstand, adoption og ændret adfærd i praksis

Download flyer om organisatorisk implementering her

> Se flyer
Mock Up Flyer IT Kurser Organisatorisk Implementering

Sådan sikres god organisatorisk implementering af IT-sikkerhedsprojekter

I virksomheder er modstand sjældent et tegn på, at sikkerheden er forkert. Det er ofte et tegn på, at forandringen ikke er gjort tilstrækkeligt forståelig, håndterbar og relevant for dem, der bliver berørt.

Et IT-sikkerhedsprojekt er ikke i mål, når teknologien går live. Det er først i mål, når de berørte ledere og medarbejdere forstår forandringen, kan arbejde i den nye virkelighed og tager den til sig i praksis. Det gælder især projekter, der ændrer adgangsforhold, godkendelsesflows, datadeling, brugeradfærd eller lokale arbejdsgange.

Dette kursus handler derfor ikke om forandringsledelse som generel disciplin, men om god organisatorisk implementering af IT-sikkerhedsprojekter.

Deltagerne arbejder med interessenter, modstand, kommunikation, lokal forankring og de organisatoriske greb, der gør forskellen mellem et system, der er lanceret, og en løsning, der faktisk virker i hverdagen.

Modulet er relevant for alle, der skal sikre, at sikkerhedsprojekter ikke blot bliver et IT-initiativ, men en reel og bæredygtig ændring i organisationen. Det gælder både projektledere, nøglepersoner og deltagere, som skal bygge bro mellem sikkerhedskrav og almindelig drift.

Undervisning I Lokale Edutasia7 1080Px

Emner på kurset

  • Hvad organisatorisk implementering betyder i it-sikkerhedsprojekter
  • Identifikation af berørte målgrupper, ledere og nøgleinteressenter
  • Typiske former for modstand ved nye sikkerhedskrav og kontroller
  • Kommunikation, timing og oversættelse af projektet til hverdagssprog
  • Lokal forankring hos ledere, superbrugere og nøglepersoner
  • Adfærdsændringer, ansvar og nye arbejdsgange
  • Hvordan adoption følges op og gøres synlig
  • Sammenhæng mellem projektplan, implementering og organisatorisk effekt
Edutasia It Kurser Phoenix Logo 1080Px

Tak for din henvendelse

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Formularen kunne ikke indsendes

Et eller flere krævede felter mangler indhold, eller er ikke udfyldt korrekt.

Formularen kunne ikke indsendes

Formularen kunne ikke indsendes. Prøv evt. igen senere.

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.