Hvad er AMU?
AMU er arbejdsmarkedsuddannelser. Det betyder, at alle udbudte kurser giver deltagerne kompetencer, der er relevante for det pågældende kompetenceområde.
AMU-kurser henvender sig især til faglærte og ufaglærte medarbejdere. Dog har selvstændige, medarbejdere med anden uddannelse og ledige også mulighed for at deltage.
Selvom mange af kurserne inden for AMU er kortere forløb, kan kurserne også sammensættes til længere forløb, alt efter behov.
Ved afslutning af et AMU-kursus er der en AMU-prøve, som tester deltageren i indholdet, de har gennemgået på forløbet. En bestået prøve resulterer i et kursusbevis.